|
|
Litra MR/D
MR/MRD togsættet er beregnet til regionaltrafik i hele landet, men har primært kørt i Jylland og på Fyn. Det er udviklet på grundlag af en tysk prototype og blev anskaffet til afløsning af DSB’s gamle dieselelektriske motorvogne MO. Et togsæt består af en motorvogn MR og en motorvogn med flexrum MRD. Flexrummet anvendes til bagage, cykler og barnevogne; det er udstyret med klapsæder. Der er overgang mellem vognene i et togsæt, og op til fem togsæt kan sammenkobles til et tog. Der er destinationsskilte i sidevinduerne i førerrummene. De første togsæt bestod af MR-MR. For at få bedre plads til rejsegods blev en variant af MR, MRD fra 1981 leveret og parret med MR til MR-MRD. Oprindeligt var togsættene røde, men de er nu i forbindelse med en gennemgribende modernisering i 1995-1997 malet hvide med røde dørpartier.
I forbindelse med udlicitering af jernbanedriften på de midt og vestjyske
jernbaner i 2003 til Arriva overdragedes en række af MR-sæt til Arriva.
Disse blev i mindre grad ommalet, men der blev ikke foretaget nogle ændringer
af hverken interiør eller motor.
I 2005-> stod toget for endnu en opfriskning. Her er det DSB's nye design
de bliver malet i. Designet er imidlertid så nyt, at det endnu ikke er
lykkes mig at få et billede af en MR i nyt design, jeg har dog set MR
59 i ommalet tilstand, og det er flot. Designet ligner de nye IC3 design.
Samtidig er DSB begyndt at få MR-sæt tilbage fra Arriva, som følge af
Arrivas egetindkøbte tog, Lint'en.
Her ses MR-MRD'ens førerplads, hvor lokomotivføreren sidder.
Den er, i modsætning af resten af toget, udstyret med air-condition. Desuden
er der en ekstra plads til for eksempel togføreren eller en kørelærer,
således at man kan sidde to mand i førerrummet.
En plantegning, der viser MR-togets interiør og indretning kan ses nedenfor:

MR-MRD togets tekniske specifikationer
| Nummerserie: |
40xx (MR) 42xx (MRD) |
| Litra: |
MR - MRD |
| Leverandør: |
Duewag og Scandia |
| Levering: |
1978-1985 |
| Drivkraft: |
2 dieselmotorer á 239 kW (325
HK) |
| Motortype: |
Deutz F12L 41 3F 12-cylindret |
| Transmission: |
Hydraulisk, Voith 320 |
| Bremsesystem: |
Trykluft- og magnetskinnebremse |
| Maks hastighed: |
130 km/h |
| Maksimal acceleration: |
0,76 m/s^2 |
| Længde over puffere: |
44,68 m |
| Bredde: |
2,88 m |
| Højde: |
3,81 m |
| Akselafstand: |
15,10 + 1,90 m |
| Gulvhøjde: |
1,22 m |
| Vognkassemateriale: |
Stål |
| Tjenestevægt: |
74,6 t |
| Varmesystem: |
Vandvarmeanlæg med oliefyr |
| Antal siddepladser: |
112 + 19 klapsæder (kun 2. klasse) |
| Sikkerhedssystem: |
ATC |
| Maksimal togstørrelse: |
5 togsæt |
Tilbage
Kilde: Plantegning og tekniske oplysninger er fra www.dsb.dk
|