På et sidespor
Denne del af siden vil primært beskæftige
sig med emner og jernbanerelaterede ting, der ikke hører under
de andre menupunkter. Det kan være sjove dagligdagsoplevelser,
underlige fejl og mangler, trafikpolitiske indlæg, vittighedstegninger,
ja alt muligt, der har med jernbanen at gøre.
Arriva roder rundt med bynavnene - 22/08/2005
Jeg sad helt tilfældigt og rodede med et par af
Arrivas køreplaner for strækningen Esbjerg-Tønder.
Det gav anledning til at trække lidt på smilebåndet.
Hvorfor? Prøv at se på nedenstående billede, den
ene har stavefejl i Bramming, den anden bytter rundt på Tjæreborg
og Bramming. Det var ikke så godt, Arriva! Den med stavefejlen
ligger stadig i alle billetsalg over hele Jylland, mens den anden er
fra en køreplan, der er udløbet.
